Henry Massonet

 

Henry Massonet blev født i Oyonnax - en lille fransk landsby, der ligger 700 meter over havets overflade. 

 

Efter studentereksamen tog han til Paris og begyndte på Lycée de Sailly og blev indskrevet på seminariet. Kærlighedens veje er dog uransagelige, og da han forelskede sig i en ung pige fra Lyon, stoppede han på studiet.

 

I 1948 etablerede han virksomheden STAMP, som kom til at holde til i en gammel mølle i en lille landsby mellem Bourg-en-Bresse og Oyonnax.

 

I 1968 introducede han Tam Tam-taburetten, som blev en ganske uventet, men dog alligevel kæmpe succes for Henry Massonet. Med mere end 12 millioner solgte Tam Tam-taburetter over hele verden er den i dag blevet et ikon for 70'er-stilen, og Henry Massonet er desuden blevet hædret for taburetten i Guinness Book of Inventions.

 

I 1973 skabte Henry Massonet stolen Boston, som foruden at skaffe ham en møbel-Oscar ydermere også åbnede op for mulighederne indenfor boligtekstiler - i denne periode arbejdede han sammen med Pierre Paulin. Henry Massonet havde en særlig lyst til at skabe, og han stoppede aldrig med at være tekniker. Han realiserede tanker og flyttede grænserne for de designs, som Pierre Paulin udviklede.

 

Henry Massonets slogan var "Innovativ opfindsomhed suppleret med dynamik", og det lykkedes ham at registrere knap 150 patenter.

 

Som ihærdig og karismatisk leder havde han i begyndelsen 340 ansatte og bidrog på den måde til den økonomiske udvikling af regionen, og også det skabte nye muligheder for ham. Henry Massonet blev borgmester i Mornay, senere borgmester i  Nurieux-Volognat i 18 år (1965-1983) og byrådsmedlem i  Izemore Canton fra 1972 til 1995.

 

Mens Henry Massonet selv blev boende i huset tæt på virksomheden, har Tam Tam gået sin sejrsgang over hele verden.